En lille bemærkning jeg kan leve højt på længe

De seneste år har jeg døjet en hel del med hovedpine - og mange ting er forsøgt for at komme den til livs. Den dukker op i perioder og bliver hængende - og de perioder er efterhånden tiltaget. Jeg har hele tiden haft den holdning, at intensiv kontor- og skærmarbejde var grunden og har fået rådgivning om arbejdsplads og arbejdsstillinger, har forsøgt med briller og kontaktlinser og meget, meget mere.

For et stykke tid siden var der så en, der sagde til mig, at det da skyldtes, at mine øjenlåg hang rigtig meget, og at jeg derfor hele tiden ubevidst løftede/rynkede panden for at kompensere. Og ja, det gør jeg faktisk - og kan da også godt se, at mine øjenlåg er lidt (meget) tunge. Men hvad pokker - det er jo bare tidens tegn, har jeg altid synes.

Nu har jeg så været til øjenlæge og fået diagnosen tunge øjenlåg SAMT nedfaldne øjenbryn. En ting kunne ikke gøre det. Og derefter kom så den lille bemærkning, som stadigvæk får mig til at smile lidt. Hr. øjenlæge sagde nemlig: "Men at løfte øjenbryn giver synlige ar, og da du jo er helt glat (ja det sagde han!!!), synes jeg, at vi først skal prøve med øjenlågene og se om det ikke skulle afhjælpe hovedpinen."

Mig glat i huden! Synes da jeg har masser af rynker, bl.a. en hel række kragetæer ved hvert øje... Men gode råd skal man jo følge, så jeg starter med øjenlågene. Og håber på at hovedpinerne dermed forsvinder. Det ville være dejligt.

Det lysner...

Både på den ene og den anden måde! Januar er snart slut, og det kan mærkes, at dagen tiltager. Skønt - for januar har altså været mørk, trist og lang. Men nu er vi blevet beriget med et let drys sne - det hjælper også med at fortrænge mørket.

Mentalt lysner det også. Beslutningen om arbejdet er blevet taget. Og det blev et pænt nej tak til fastansættelse. Det var en svær beslutning, men at den er rigtig, kan jeg tydelig mærke på mit velbefindende. Presset i maven er lettet, tankerne er klarere og sindet er lysere. Og jeg synes også selv, at jeg er kommet pænt ud af det, selvom forventningen helt tydeligt var, at jeg selvfølgelig skulle blive.
Det hjalp heldigvis, at jeg tilbød at tage tre måneder mere og dermed give tid til at finde en anden.

Så nu skal jeg i gang med jobsøgningen igen... Og så må jeg vist også i gang med at blogge igen!