Vi kan vel alle blive enige om, at det kan være tidsslugende at læse blogs. Men også interessant, lærerigt og inspirerende. Men at gå fra at læse blogs til selv at oprette en blog føles en smule farligt, men også spændende. Og - er jeg overbevist om - endnu mere tidsslugende end at læse og følge med i blogs.
Men nu er det gjort, og jeg kan heldigvis selv bestemme hvor meget eller hvor lidt den skal udvikle sig. Ingen vil bebrejde mig noget, hvis dette rent faktisk bliver det eneste indlæg jeg laver - og for øvrigt har jeg jo ingen læsere! Andet end mig selv - sagde hunden.
Men apropos tid så er det faktisk nu, at jeg har tiden til at prøve at forme min blog og finde ud af om en sådan tingest så også kan bruges som en ventil eller en ventilator, når der er brug for det. Er nemlig så "heldig" at være arbejdsfri - og med løn udbetalt, dvs. ingen a-kasse-forpligtelser eller det der ligner. Selvfølgelig på en trist baggrund, fordi firmaet jeg var/er ansat i, er lukket ned, og ja, indimellem kan jeg da godt blive ramt af panik og angst for, at når jeg på et tidspunkt begynder at søge job, så er der nok ingen, der kan bruge mig! Men det undertrykker jeg hårdnakket, har lovet mig selv at nyde mindst 6 måneders frihed. Så har jeg 4 måneder til at skaffe mig selv et job, inden jeg bliver reelt arbejdsløs.
Men summasumarum: Jeg har afgjort med mig selv, at det ikke er farligt at lave en blog. Hvad er det værste, der kan ske? Ja, nemlig at der ingenting sker. Og det er da egentlig ikke så slemt.
