mandag den 19. december 2011

NOTE TIL MIG SELV!

Vinter. Uldne strømpebukser. Strikkjole. Glemt at tage underkjole på! Det er et NO-GO. Har hele dagen kæmpet med en kjole, der har klæbet sig til mine ben og bagdel. Ikke sjovt. Ikke smart. Har følt mig nærmest lysende elektrisk hele dagen. Godt mit arbejdssted er så kedelig, at jeg får lov til at sidde for mig selv hele dagen på mit kontor. Hovsa, endnu en note til mig selv, der skal arkiveres under "Argumenter for at blive".

søndag den 18. december 2011

Jeg glæder mig i denne tid

Jeg glæder mig til at få juleferie! Fire arbejdsdage så er der ferie. Trænger - meget. Kan desværre ikke helt falde til på det nye arbejde, selvom det går bedre. Udskyder beslutningen om hvad der skal ske, når de tre måneder er gået. Det må vente til det nye år. Håber ikke jeg bliver præsenteret for en ny kontrakt inden jul. Skal nok lade være med at nævne det selv.

Julen bliver højst sandsynlig juleløs. Forstået på den måde at vi nok flygter ned til varmen, hvis vi ellers kan finde et sted og et hotel, som tiltaler os. Og kommer vi ikke afsted, ja så har jeg hele fredag til at indkøbe lidt julestemning. Så det går nok. Min lejlighed er allerede udliciteret til overnatningstrængende nordjyder, der trodser deres natur og holder jul i det sjællandske. Det skal være dem vel undt at bruge min lejlighed som et lille frikvarter fra alle julefestlighederne. Vi har jo naboens lejlighed, hvis det ender med en dansk jul.

Julegaverne til de nordjyske familiemedlemmer er afsendt med Det Danske Kgl. Postvæsen, og det endda i så god tid, at ingen undskyldninger fra denne etat vil kunne bruges, hvis det viser sig, at pakkerne ikke når frem i tide. Det eneste jeg mangler (udover at pakke kuffert fyldt med sommertøj, der er pakket væk) er at skrive en stak julemails. Ja, jeg ved godt, at det for nogen er meget dårlig stil at spise kære venner og familie af med en mail, men dér er jeg slet ikke enig. Jeg bliver glad, uanset om det er et julekort eller en julemail, jeg modtager. Det vigtigste er, at nogen har tænkt på mig. 

tirsdag den 22. november 2011

Ny yndlingsbutik

Jeg tror, at jeg er ved at få en ny yndlingsbutik. Den ligger i Ballerup - og den sælger garn. Jeg var godt ærgerlig i går, da en af de søde indehavere ringede og hørte, om jeg kunne komme til strikkecafé samme aften. Jeg var nemlig på venteliste. I mellemtiden havde jeg lovet mig væk som barnepasser for aften-arbejdsramt veninde, så jeg måtte desværre takke nej. Men sikken en service. Og heldigvis er jeg tilmeldt næste gang - og dér kommer jeg.

Den skønne butik har også en blog. Lige her: http://www.foxogjane.dk/

Og skulle du have lyst til at være med i lodtrækning om lækre strikkepinde og garn, så gå endelig ind og kig og smid et lod eller to - eller tre.

fredag den 18. november 2011

I denne uge nåede jeg det ikke - helt...

Jeg synes stadigvæk, at Charlottes fællesstrik er fantastisk sjovt at være med til, men i denne uge har jeg ikke kunnet følge med. Det resulterer så i, at jeg kun kan vise den ene vante. Jeg har nemlig kun nået 1 stk. Det er nok heller ikke verdens smukkeste stykke strik. Selvom jeg mange gange har strikket mønster med flere farver, så har jeg aldrig gjort det med så tynde pinde og med så lille et strikketøj. Det har gjort at de bagvedliggende tråde nogle gange er bleve liiiiidt for stramme (der er sikkert en teknik til at undgå dette, som jeg bare ikke kender). Men jeg satser på, at lidt presning kan klare det værste - de skal i hvert tilfælde laves færdige. Jeg tror, det bliver nogle dejligt varme vanter til den kommende vinter.

Jeg har også ændret lidt på farverne. Havde ikke brugt kontrastfarven til borten. Havde vist forstået opskriften forkert - typisk mig. Det ændrede jeg så, og resultatet kan ses her på billedet. Beklager kvaliteten, men er kun hjemme, når det er mørkt, og i forvejen er jeg en meget amatøragtig
fotograf....


Nu vil jeg glæde mig til i næste uge at lave tommelfinger, brodere lidt og sy et foer - hvis jeg vel at mærke kommer et sted hen, hvor jeg kan købe noget flonel. Det bliver sjovt.

torsdag den 10. november 2011

Mon ikke jeg når det

Som så mange andre her i blogverdenen har jeg også meldt mig til Charlottes strikke-event. Men på grund af det her nye arbejde og alt for lidt tid halter jeg lidt bagefter. Jeg har heller ikke haft tid til at komme ud at købe det rigtige garn, men det går nu nok. Det er fantastisk idé, og jeg glæder mig til det færdige resultat.

Jeg havde også problemer med at knække koden på de vandrette masker. Og da det endelig lykkedes, blev jeg helt høj og viste glædestrålende naboen det - synes jeg selv - fine resultat. Skægt nok kunne han ikke helt svinge sig op i samme højder af entusiasme som mig. Men så måtte jeg forklare ham, at det var ligesom, når han havde løst et eller andet teknisk eller mekanisk problem på en bil eller en computer. Så forstod han!

Som det kan ses på fotoet, er jeg kun lige startet på nr. 2. Men jeg regner med at klare det i aften, for jeg skal nemlig til krea-aften sammen med hende, hende og hende her, og måske er vi heldige, at hende her også kommer. Det bliver en skøn aften, det ved jeg allerede nu.

torsdag den 3. november 2011

Pyha, det er godtnok hårdt!

Havde helt glemt hvor energikrævende og hårdt det er at starte nyt arbejde. Jeg er fuldstændig drænet for alting. Sådan føles det i hvert tilfælde. Heldigvis var dag 2 kun halv så hård som dag 1, så hvis det bare bliver ved i det tempo, så skal det nok gå.

Det er en kæmpe koncern, hvad jeg ikke er vant til, så umiddelbart virker alting meget upersonligt, men jeg tror bare det er en tilvænningssag. Eller det håber jeg....

mandag den 31. oktober 2011

Ny hverdag

Om lidt (= i morgen) starter en ny hverdag for mig. Efter et halvt års frivillig jobpause skal jeg starte nyt job i morgen. Men der er noget, der nager mig! Og jeg kan ikke finde ud af hvad det er.

Har jeg bare haft det alt for godt (for det har jeg) i det halve år med penge ind på kontoen uden modydelser, så jeg er blevet lidt doven?

Eller er jeg bare lidt nervøs for at starte noget nyt? Det er jo 10 år siden, at jeg sidst startede nyt job. Dengang var det ikke noget problem, men 10 år på alderen kan selvfølgelig gøre noget og ændre ens tilgang til nye tilstande.

Eller er det min intuition, der råber nede fra maven? Dette er ikke et job for dig, siger fornemmelsen. Min fornuft argumenterer tilbage: Det er et job, som du kan bestride med venstre hånd. Der er intet farligt i det.

Ja, jeg ved det ikke - endnu i hvert tilfælde. Men jeg ved, at jeg kun har forpligtet mig til de 3 måneder, som jeg har skrevet kontrakt på. Og jeg ved, at jeg så har ret til at sige nej til fortsat ansættelse. De har selvfølgelig også ret til at sige nej til mig :-) Heldigvis er stavnsbåndet ophævet. Uheldigvis vokser de gode job ikke på træerne. Jeg håber bare, at jeg en dag finder MIT gode job. Skulle jo gerne have mindst 20 års arbejdsliv tilbage inden pensionen kalder. Altså med mindre jeg vinder en formue i lotto!

søndag den 30. oktober 2011

Som en korridor af guld

Naboen og jeg kørte tur i dag, og den gik bl.a. omkring Hareskoven. Her kørte vi på en lille vej med træer i det smukkeste efterårsfarver på hver side bøjet ind over hinanden. Det føltes som om, at vi kørte gennem en korridor af guld. Det var smukkere end smukt. Men da jeg mukkede lidt over ikke at have fotografiapparatet med, sagde den søde nabo bare helt lakonisk: "Det kommer igen til næste år". Og han har jo ret. Det gør det. Heldigvis!

Og inden du undrer dig over, hvorfor vi kørte og ikke gik en tur i skoven, skyldtes det, at vi skulle ud i knolderihaven og gøre den vinterklar. Lukke for vandet, tømme haner og rør og deslige for at forsøge at undgå frostskader. Sætte haveredskaber og havemøbler ind. Og hvad der nu ellers skal gøres inden en tilstundende vinter.

Det var dejligt at få gjort. Og resten af søndagen skal foregå i slow-motion.

lørdag den 22. oktober 2011

Samme dag næste år

Jeg stortudede, da jeg læste bogen. Og det samme gjorde jeg så også, da jeg så filmen tidligere idag. Dejlig film - som kan anbefales. Forstår ikke de dårlige anmeldelser. Synes faktisk at Lone Scherfig på en god måde formidler bogens opbygning og løser problematikken omkring det at springe fra den samme dag det ene år efter det andet. Det er ikke helt nemt. Men det hænger sammen og rører dybt ind i hjertet. Så tårerne kom. Godt det er mørkt i biografen. Værre er det, når filmen er slut, og lysene tændes.....

Men det hele skal jo ikke være så trist, og dagens gode grin fik jeg på vej i biografen sammen med veninden. I radioen var der et program om bryster, der ikke var ens i størrelsen. En havde fået en operation, fordi det ene af hendes bryster var en størrelse større end det andet. Om hun fik det ene bryst gjort mindre, eller det andet gjort større, fandt jeg aldrig ud af. For min venindes kommentar var: Jeg ville aldrig blive opereret for sådan noget, selvom mine bryster nu heller ikke er lige lange. Og så var det, at jeg knækkede sammen af grin!

mandag den 17. oktober 2011

Mens jeg venter...

...på, at det skal blive den 24. oktober, lytter jeg til hans 'gamle' musik, der bare aldrig bliver for gammel. Han har fulgt mig siden teenage-årene. Jeg var ikke meget mere end 15 år første gang jeg drog afsted med toget fra Nordjylland til storbyen København sammen med en veninde for at gå til koncert. Og den koncert er blevet til rigtig mange gennem årene. Små intime koncerter, stort anlagte koncerter, musicals hvor sang og musik var skrevet af ham, Bertolt Brecht fortolkninger osv . Alle hver på deres måde en skøn oplevelse. Jeg har masser af minder forbundet med Du er ikke alene, Romeo, Stille før storm, Rose og mange, mange andre.

Ja, nogen har nok gættet, at det er Sebastians nye album 'Øjeblikkets Mester', der udkommer den dag. Og jeg skal helt sikkert have det. Glæder mig til nye solosange fra denne fantastiske musik-mager. Det er første gang siden 'Miraklernes Tid' i 1990. Så det er da på tide. Jeg glæder mig. Synes jeg kender ham, selvom det gør jeg jo slet ikke. Han er bare en del af mit liv.

tirsdag den 11. oktober 2011

Vivian Høxbro

Jeg elsker dedikerede mennesker - og et sådan var jeg til foredrag med i går aftes. Gladsaxe Bibliotek havde lavet et arrangement med Vivian Høxbro, hvor hun fortalte om sit liv som strikkedesigner.

Glæden og kærligheden til strik lyste ud af hende - det var hendes liv. Og selvom alderen sagde pensionist, virkede det ikke som om, at hun havde tænkt sig at sætte sig hen i et hjørne og lade sig pensionere. Hendes liv er lækre garner, fantasifulde opskrifter og ikke mindst farver i massevis.

Så mon ikke alle tilstedeværende kvinder (vi var over 100) nød aftenen i aftes. Der var i hvert tilfælde mange strikkere til stede. Aldrig har jeg set så meget strik på så mange kvinder på samme tid. Det var slik for øjnene og en stor fornøjelse at overvære.

Og mon ikke jeg på et tidspunkt skal kaste mig over et Vivian Høxbro-design..... Jeg tror det!

torsdag den 6. oktober 2011

Glæder mig til gode læseoplevelser

Det skal nok blive et godt vinterhalvår sådan læsemæssigt set.

Jeg er så heldig at bo i en kommune, hvor biblioteket bruger ressourser på at oprette læseklubber, og jeg er blevet medlem af hele to klubber denne vinter, nemlig DRs romanlæseklub og en krimilæseklub. Romanlæseklubben er en genganger, tror jeg har været med 4 gange før, hvorimod krimilæseklubben er ny for mig. Og jeg glæder mig. Intet er bedre end en god bog. Den slår også en god film - og det siger meget for mig, der filmmæssigt er miljøskadet efter 10 år i branchen.

Så om lidt skal jeg igang med at læse ASKEPOT af Kristina Ohlsson og SORG OG CAMPING af Lone Hørslev. Om jeg glæder mig? Ja, det gør jeg. Så efterårsvejret gør egentlig ikke noget. Det er nemlig rigtig læsevejr!

torsdag den 29. september 2011

Min dag

- diskussion fra morgenstunden med håndværker om dårligt udført arbejde -> irriterende

- formiddagsforedrag om De 7 Gode Vaner -> inspirerende

- frokost med hjemmebagte porremuffins og masser af gulerødder i solen i kolonihaven -> mums

- eftermiddagen med græsslåning, lugning og oprydning i sol og varme i kolonihaven -> fantastisk

- sms om aflysning af krea-klub i aften -> æv

- opringning med afslag på job ifm. jobsamtalen i mandags -> ærgerligt!

- opringning fra vikarbureau, som jeg for 10 år siden arbejdede for i en kort periode. De kunne huske mig og jeg skal til samtale -> skønt!

Alt i alt trods alt en god dag godt hjulpet på vej af det fantastiske sensommervejr.....

tirsdag den 27. september 2011

Det gik fint

Samtalen i går gik fint. Nu har jeg fået aflivet jobsamtale-monsteret og kan gå frisk og frejdig til kommende samtaler. Det er dejligt. Jeg tvivler nu på, at jeg får tilbudt det aktuelle job, men det er heller ikke det vigtigste lige nu. Jeg skal nu til at øve mig på at få kommunikeret alt det, som jeg gerne vil fortælle om mig selv. Tiden er jo begrænset, og da jeg sagde farvel, følte jeg faktisk, at jeg nærmest kun havde fået formidlet 10% af det jeg gerne ville fortælle.

søndag den 25. september 2011

Dejlig søndag

En tur bagpå motorcyklen (måske sidste gang for i år) og en gåtur i Utterslev Mose (bestemt ikke sidste gang i år) har gjort søndagen til en rigtig dejlig dag godt hjulpet på vej af det skønne sensommervejr.
Har også brugt tid til forberedelse af møde i morgen tidlig, som jeg faktisk er lidt nervøs for. Det ligner mig altså ikke at være nervøs, men måske det skyldes, at det er første gang i 10 år. Jeg skal nemlig til jobsamtale...

lørdag den 24. september 2011

Jeg bliver så edderspændt rasende...

...når en arbejdsgiver udnytter finanskrisen til at komme af med en dygtig og dedikeret medarbejder, fordi vedkommende ikke altid mener det samme som dem og derfor engang imellem har forsøgt at argumentere for andre synsvinkler og nye veje. Det er ikke velset alle steder og kan resultere i fyring. Intet nyt i det, såmænd. Heldigvis har vi et stærkt fagretligt system, der i det mindste ikke tillader, at noget sådan sker uden konsekvenser.

fredag den 23. september 2011

Bare en lille smule misundelig!

Jeg kan altså godt blive bare en ganske lille smule misundelig på alle de herlige blog-mennesker, der i denne weekend drager til Fanø for at bruge en skøn sensommerweekend på strikkeriets glæder.

Ønsker lidt at det var mig - og håber at det ad åre engang kunne være mig.

Gid I alle må få en forrygende weekend.

torsdag den 22. september 2011

Blomstersmil


I den sidste måneds tid er jeg blevet mødt af denne blomst på min vej op og ned af trappen til min lejlighed.
Og hver eneste gang er jeg blevet glad og har smilet og følt, at den også smiler til mig. Et eller andet sted synes jeg ikke, at jeg fortjener det, for den blomst får bestemt ikke ret meget af min daglige, ugentlige eller for at sige det månedlige omsorg.

Den må nøjes med en sjat vand, når jeg lige husker at få det gjort, er aldrig blevet plantet om eller fået gødning. Og alligevel kvitterer den hvert eneste år med denne fine blomst.


Jeg aner ikke hvad den hedder eller hvilken art den er. Har meget lidt forstand på den slags. Men fik den for nogle år siden af en god bekendt, og så blev den stillet her i opgangen, hvor den har levet siden.

Tak blomst fordi du gider :-)

fredag den 16. september 2011

Jubilæum

Jeg havde jubilæum i går. 25 - ikke år, men gange. Ja, i går gav jeg blod for 25. gang. Jeg var en sen starter. Langt derude på landet, hvor jeg kommer fra, brugte man ikke sådan at give blod. Der var alt for langt til nærmeste tappestation, tror jeg. Men jeg ved det ikke, for jeg fik aldrig spurgt.

Men da jeg flyttede til København, meldte jeg mig og er afsted sådan cirka fire gange om året. Det tager omkring 20 minutter, så er det overstået, og det gør altså ikke ondt. Alle derinde er søde og venlige, og der er altid en hyggelig stemning. Så egentlig er det et dejligt lille frikvarter i en ofte travl hverdag.

Og fordi jeg havde jubilæum, var der gave til mig. Se her hvad jeg fik.

Så hvis du ikke allerede er bloddonor og i øvrigt opfylder de krav, der stilles, så kan jeg kun opfordre dig til at få meldt dig. Du kan gøre det her: http://givblod.dk/

tirsdag den 13. september 2011

Hvornår var det lige....

....at jeg blev hende den gamle kone, der går rundt med læsebriller siddende nede på næsetippen, fordi hun har fået 'gammel-kone-syn' og ikke længere kan læse noget som helst af det, der står med småt?

Og hvorfor bliver det, der står med småt, så hurtigt større og større?

Det må være noget andet end almindelig ælde, for jeg synes altså det kom fra den ene dag til den anden. Grrrrr..... Nu er jeg altså også hende med de der billige læsebriller liggende overalt, fordi jeg har brug for dem overalt. Måske jeg skulle lade min optiker overtale mig til at få de dersens briller med glidende overgang? Nej, ikke endnu. Er altså for glad for mine kontaktlinser. Mon man kan få sådan nogle med glidende overgang?

tirsdag den 6. september 2011

God service og omsorg

Som oftest når vi rejser på ferie, er det aldrig særlig planlagt. Vi har en løs plan om cirka hvornår og hvor længe vi vil være væk og også nogle ønsker til, hvor vi skal tage hen. Når vi så nærmer os tidspunktet, begynder vi at undersøge, hvad mulighederne er med de rejser, der nu er tilbage på markedet. Og et par dage før køber vi så som regel den rejse, som vi nu begge kan blive enige om.

Derfor har vi heller ikke et foretrukket rejseselskab - her er det tilfældet, der råder. Og denne gang blev det med Star Tours (I ved dem med reklamen med lækre Mads.....). Normalt har vi ingen kontakt overhovedet til selskabet eller deres guider på stedet. Måske tager vi transfertransport fra lufthavn til hotel og møder dem så dér, men vi deltager ikke i hverken velkomstmøde eller diverse udflugter. Denne gang havde vi valgt selv at komme fra lufthavn til hotel, så eneste møde med guiden var i lufthavnen, hvor vi lige skulle registreres som ankommet.

Men denne gang fik vi alligevel brug for deres hjælp - og sikken en omsorg og service der blev ydet. Den første morgen havde naboen lidt ondt i den ene fod, og som dagen gik blev det værre og værre. Men han er ikke - som visse mænd - nær sin sidste time, når noget gør ondt. Tværtimod bliver det nedtonet så meget som muligt - måske for at slippe for min pyldren...... Men ved aftenstide da vi kom hjem på værelset, og han fik skoen af, var foden bare vokset til nærmest dobbelt størrelse og det gjorde virkelig, virkelig ondt. Bare den mindste berøring var utålelig. Men det gik jo nok over af sig selv. Alt forsvinder jo ved ligbrænding! Men det blev værre og værre, og vi kunne se, at der var et eller andet, der havde bidt ham.

Til sidst gav han sig og lod mig ringe til Star Tours servicecenter og bede dem om at få fat i en læge. Jeg talte med en ung svensk pige, og i løbet af en halv time stod der en læge hos os. Det havde hun i mellemtiden ringet til mig og fortalt. Lægens sekretær havde også i løbet af den halve time ringet, men det var nu mest for at sikre sig, at forsikringen var i orden, inden hun sendte sin chef afsted.

Lægen kom, og et ordentlig skud kortison samt noget antihistamin gjorde underværker. En recept blev udskrevet på diverse piller og cremer, og en aftale om besøg på klinikken den efterfølgende mandag (det her var lørdag aften) blev aftalt.

Den omsorgsfulde guide ringede, mens lægen var der for at høre, om han var kommet, hun ringede senere om aftenen for at høre, hvordan det gik. En anden guide ringede om søndagen, også for at høre hvordan det gik, og en tredje guide ringede om mandagen for at høre, hvordan lægebesøget var gået. Det var alt sammen til min telefon, da det jo var mig, der havde ringet i første omgang, så det var mit nummer de havde. Og heldigvis gik det godt. Allerede om søndagen var han fit for fight (eller for ferie) igen.

Men ikke nok med det: Om tirsdagen fik han en sms fra Star Tour (han havde opgivet sit nummer ifm. bestilling af rejsen), hvor de ville høre hvordan det gik.

Også på hotellet blev vi ringet op af receptionen, om der var noget de kunne hjælpe med og om vi ville have mad og drikke bragt op.


Ovenstående kalder jeg da omsorg og god service i allerhøjeste potens. Så pluspoint til Star Tours guider på Korfu.

lørdag den 3. september 2011

Ondt i r....!

Ja, jeg har ondt i røven. Og det er ikke fordi jeg er misundelig, selvom det er jeg vel også ind imellem på nogen eller noget. Men denne gang er det rent bogstaveligt. Efter at have tilbragt en hel del timer hver dag i en uges tid på en scooter - som passager vel at mærke - er det faktisk det jeg har. Altså ondt, eller det er nu ved at gå over til at være øm bagi. Nu er vi nemlig kommet hjem, og den lejede scooter er leveret tilbage til den sure græker.

Det har været en herlig uge, mest af den simple grund at der var sol og varme og sommer. Noget det jo har skortet lidt på herhjemme de sidste måneder. Men også fordi det var et dejligt hotel - stille og rolig og uden alt for mange børn (undskyld jer med børn, hvis I bliver stødte for det er ikke meningen) og med en stor balkon uden nysgerrige naboer, der ikke lå i bagende sol på noget tidspunkt af dagen - altså balkonen, ikke naboerne. Akkurat lige som vi kan lide det. 


Men så er det nok også sagt. Jeg tror ikke, at vi vender tilbage til Korfu igen. Ja, for det er dér vi har tilbragt den seneste uges tid - naboen og undertegnede. Alt for meget turisme overalt. Og vi var mange steder. Nåede øen rundt på den tidligere omtalte scooter. Var oppe i bjergene, nede i dalene, ud af de større veje, hen ad grusveje, ja selv de små markveje gik vi ikke af vejen for. Eller dvs. naboen gør ikke. Det er ham der styrer - og mig der sidder og råber bagpå, når det enten går for stærkt eller det bumper så meget, at det gør mere ondt
end bare ondt.... 

Vi har på andre ferier kørt rundt på Samos, Rhodos, Kreta og Kefalonia. De tre første øer kunne vi meget bedre lide. Især Samos synes jeg var skøn. Kefalonia springer vi bare over. Den synes vi slet ikke om. Den ferie blev kun reddet af et lækkert hotel og en masse cocktails.

Men nu er vi hjemme igen - og hverdagen venter.


torsdag den 25. august 2011

Hovedløst...

Jeg har været på kursus i dag i Personlig Gennemslagskraft (måske mere om det en anden gang). Det førte mig til mit gamle 'hood', som er Islands Brygge, hvor jeg engang boede i 10 år. Det er heller ikke dét, jeg vil fortælle om. Men turen derud førte mig fra Søborg og hele vejen ind igennem byen langs søerne, ud af H.C. Andersens Boulevard og over Langebro. Jeg var i bil, men til højre for mig på cykelstierne vrimlede det med cyklister, oceaner af dem. Og det er helt fantastisk. Den mest perfekte måde at bevæge sig rundt i byen på. Ingen tvivl om det. Men det der slog mig var, at af alle disse mange cyklister, der kørte meget tæt og  meget stærkt, var der altså ikke ret mange, der havde påført sig cykelhjelm. Under en fjerdedel vil jeg tro - uden dog at have talt op. Og det er nok også højt sat.

Det forbavsede mig. Jeg troede naivt, at den vane i dag var så godt indført, at nærmest alle kørte med en sådan. Hvis jeg turde cykle inde i byen, ville jeg da iføre mig en - også selvom håret blev fladt og jeg måske så lidt fjollet ud. Men tænk på hvordan jeg ville se ud, hvis uheldet ramte mig!!!! Lad lige dét billede stå, kære cyklister. Og så på med den cykelhjelm.

tirsdag den 23. august 2011

Birkehuset

I starten af august var vi inviteret til bryllup i Ebeltoft. Det er altid dejligt at komme til bryllup og det er også altid dejligt at komme til Ebeltoft, så det var to ud af tre ønsker, der allerede inden vi tog afsted, var blevet opfyldt.

Det tredje ønske var et stille og roligt sted at overnatte. Og selv om brudeparret var meget gæstfrie og tilbød overnatning hjemme i deres hus, hvor også bryllupsfesten skulle finde sted, så ville vi gerne være et sted, hvor vi kunne være bare os to.

Og det fandt vi til fulde - eller det vil sige den søde nabo fandt og bestilte det.

Langt ude i en skov, væk fra alfarvej, et godt stykke ud af en grusvej overnattede vi to nætter i fuldkommen stilhed med rådyr som nærmeste naboer og bare natur så langt øjet rakte. Det var skønt og godt for sjælen.

Stedet hedder Birkehuset, og værterne var søde og imødekommende uden at være påtrængende. Så skal du en tur til Ebeltoft og mangler overnatning, ja så kan jeg kun anbefale dette sted.

fredag den 19. august 2011

Hvad sker der!

Klokken er halv otte om morgenen. Det er midt i august. Altså sommer. Og så må jeg tænde lyset for at kunne se. Skodsommer siger jeg bare!

lørdag den 13. august 2011

Uhm - endelig en dag i knolderihaven

Sommergæster tager tid - men det er heldigvis dejlig tid. Tror bare ikke, at vejrguderne helt har forstået det med at det er sommergæster, jeg har! Solen har vi ikke set meget til. Lige i dag er tiden min helt egen, og jeg skal hygge mig i kolonihaven. I morgen går den løs igen. En af de spanske venner har fødselsdag, og vi har valgt at forkæle ham med lækker champagnebrunch. Og hvis vejret arter sig - en tur i tivoli. Det bliver så mit første - og nok også eneste - besøg i den have i år. Men først en afslappende lørdag med et enkelt og meget velkomment besøg i eftermiddag.

tirsdag den 2. august 2011

Det kan ikke betale sig...

Jeg ved det godt. Det kan ikke betale sig. Overhovedet ikke. Man kan købe dem for en flad 10'er. Men man kan ikke købe fornøjelsen ved at lave dem og nyde at bruge det hjemmelavede. Og det er sørme en gang imellem nødvendigt at finde noget motivation, når de skal bruges.

Og hvad taler konen så om? Jo, såmænd bare disse karklude, som jeg strikkede af resterne efter disse her.


Det er herligt tv-strik OG de er altså bedre!

lørdag den 30. juli 2011

Fede røde lynlåse

Aldrig har jeg da ejet noget lignende! Men de stod og kaldte på os - veninden og jeg - da vi forleden dag var på osetur i en lille tøjbutik i Gentofte.

Helt oppe på øverste hylde stod de, for hvem køber støvler på en varm sommerdag. Ja, det gjorde vi så, for de havde kun et par tilbage i de to størrelser, som vi kunne passe. Så det var nu eller aldrig.

Selvfølgelig var de ikke på udsalg! Men fede det er de, så nu kan jeg gå og glæde mig til at det bliver efterår og de kan komme i brug. Nu har jeg 'veninde-støvler' - vi blev enige om, at det ikke var noget problem. Og hvem skulle i øvrigt også have ladet være med at købe dem?

fredag den 29. juli 2011

Gammeldags...

Mange af mine veninder vil med et lille overbærende smil nikke genkendende til den betegnelse – om mig vel at mærke. Og det er nok heller ikke helt forkert – på mange områder er jeg vel ret så gammeldags, står bestemt ikke i kø for at være først med nye teknologiske vidundere, ej heller modemæssigt kan jeg følge med. Jeg begynder oftest først med en modetendens, når den er ved at være overstået. Der er heller ikke nogen af dem (veninderne altså), der kunne finde på at købe Hendes Verden. Det kan jeg – helt bestemt.
Men det var slet ikke det, jeg ville ind på her. Jeg vil såmænd bare vise mine små hæklede grydelapper, som jeg indimellem laver. Disse er lavet for nylig med garn smidt i kurven ved et besøg hos Søstrene Grene, og det er nemt og overskueligt håndarbejde. Og de bliver brugt i mit køkken, for pga. dobbeltlaget er de dejligt kraftige.

tirsdag den 26. juli 2011

Nul huller...

Var til det halvårlige tandlæge-eftersyn i går. Det gik fint. Der var kun brug for den sædvanlige tandrensning. Så det var også billigt - eller i hvert tilfælde ikke så dyrt, som det sommetider har været. Jeg var barn i 70'erne, hvor skoletandlægerne så det som et overordnet mål at få så mange af tænderne boret ud så meget som muligt og efterfølgende fyldt op med en sølvplombe indeholdende bl.a. kviksølv. I dag er man heldigvis mere forsigtig, men det hjælper jo ikke mine tænder. Jeg har efterhånden fået skiftet alle de plomber ud, som var lavet af skoletandlægen. Det har også kostet, fordi det flere gange endte med en rodbehandling og krone.

Også tandlægens påklædning har ændret sig markant. I går blev jeg mødt af en person iklædt ikke kun handsker og kittel, men også maske for næse og mund - og store sikkerhedsbriller. Min første tanke var: Er jeg virkelig så smittefarlig? Skal dog kun have checket mine tænder. Men mon ikke jeg også ville iklæde mig dette udstyr, hvis jeg dag ud og dag ind skulle stå og rode alle mulige mennesker i munden. Ja, tandlæge har jeg dog aldrig ønsket at blive.

Det bedste af det hele er dog, at der nu er 6 måneder til næste besøg!

mandag den 25. juli 2011

En helt ny verden

Var det ikke for hende her, hende her eller hende her, så havde jeg nok ikke fået lavet denne blog. Men udsagn som "du gør det bare", "du skriver bare det du synes", "pyt med om andre synes det er interessant" osv. fik mig til at gå i gang. Nu skal jeg jo så bare sørge for også at skrive noget indimellem.

Nu har jeg efterhånden mødt disse tre skønne kvinder i krea-klubben et par gange sammen med et par andre ligeså skønne - og ligesom ex-jeg blog-løse kvinder - og det tegner godt. Rigtig godt. Jeg føler, at jeg bliver mødt med åbne arme og kæmpestor gæstfrihed. Glæder mig til masser af kreativ inspiration, at lære nyt, til te, kaffe og ikke mindst masser af snak. Håber vi bliver lidt flere, når sommeren går på hæld.

Og så må jeg til at skrive lidt mere regelmæssigt, så der kommer aktivitet her på bloggen. Men lige nu er min egen lille verden egentlig meget godt i vater, ikke meget brug for hverken ventil eller ventilator! Ved dog at det hurtigt kan komme. Skal jo bare lige tage et ganske lille kig ud over min egen næsetip. Men indtil videre holder jeg mig til det nære - og er ganske godt tilfreds. Eneste anke skulle da lige være det pokkers danske sommervejr!

torsdag den 30. juni 2011

Farligt?

Vi kan vel alle blive enige om, at det kan være tidsslugende at læse blogs. Men også interessant, lærerigt og inspirerende. Men at gå fra at læse blogs til selv at oprette en blog føles en smule farligt, men også spændende. Og - er jeg overbevist om - endnu mere tidsslugende end at læse og følge med i blogs.

Men nu er det gjort, og jeg kan heldigvis selv bestemme hvor meget eller hvor lidt den skal udvikle sig. Ingen vil bebrejde mig noget, hvis dette rent faktisk bliver det eneste indlæg jeg laver - og for øvrigt har jeg jo ingen læsere! Andet end mig selv - sagde hunden.

Men apropos tid så er det faktisk nu, at jeg har tiden til at prøve at forme min blog og finde ud af om en sådan tingest så også kan bruges som en ventil eller en ventilator, når der er brug for det. Er nemlig så "heldig" at være arbejdsfri - og med løn udbetalt, dvs. ingen a-kasse-forpligtelser eller det der ligner. Selvfølgelig på en trist baggrund, fordi firmaet jeg var/er ansat i, er lukket ned, og ja, indimellem kan jeg da godt blive ramt af panik og angst for, at når jeg på et tidspunkt begynder at søge job, så er der nok ingen, der kan bruge mig! Men det undertrykker jeg hårdnakket, har lovet mig selv at nyde mindst 6 måneders frihed. Så har jeg 4 måneder til at skaffe mig selv et job, inden jeg bliver reelt arbejdsløs.

Men summasumarum: Jeg har afgjort med mig selv, at det ikke er farligt at lave en blog. Hvad er det værste, der kan ske? Ja, nemlig at der ingenting sker. Og det er da egentlig ikke så slemt.